fredag den 26. juni 2009

Godsbanen

Totalentrepriseteam: Hans Ulrik Jensen A/S, 3XN, Exners Tegnestue, Nord Arkitekter, Søren Jensen Ingeniører 

Designteam: Tommy Bruun, Flemming Tanghus, Rune Bjerno Nielsen og Mads Thomsen

Som en grøn kile gennem byen trækkes Århus Ådal helt ind i det kommende kulturproduktionscenter på de gamle godsbanearealer. 3XNs forslag tilfører samtidig de historiske rammer en ny råhed, der spiller op til og udfordrer Godsbanens eksisterende bygninger.

Det blev hurtigt en ambition at få ført ådalens grønne kile helt ind i det nye kulturproduktionscenter, og derfor arbejdede vi meget med at få aktiveret tagfladerne på den centrale bebyggelse. Det var fascinerende at opleve det liv som allerede foregår i hallerne i dag, og det blev hurtigt en prioritet at respektere det liv ved at friholde næsten hele den ene hal som kunsthal. Men for at vi kunne få den ønskede lethed ind i den centrale bygning, var det nødvendigt at pakke den store af hallerne og administrationen hårdt. Dette var min primære op
En af de afgørende grunde til at vi vandt opgaven, var at vi pakkede de eksisterende bygninger så hårdt. Der var skrappe krav til istandsættelse af den eksisterende bygningsmasse, og det virker rationelt at udnytte de 
istandsatte bygninger mest muligt. Herved frigav vi 
penge til centerbygningen.Exner stod for vedligeholdelsesdelen, mens vi havde ansvaret for den overordnede disponering, og den nye centerbygning. Det ligger i en totalentreprisekonkurrences natur, at der er begrænsede rammer for udfoldelsen. Men jeg må sige at Totalentreprenøren Hans Ulrik Jensen skal have stor kredit for deres lyst til at spille med, og ikke imod vores idéer.

I sådanne konkurrencer er der behov for lidt utraditionelle skitseringsmetoder, fordi man hele tiden skal have en praktisk rationel løsning i baghovedet. Derfor var det igen den konstruktive tektonik, der var afsættet for formgivningen. Da tagfladen i vores koncept ville blive så dominerende, så lavede jeg et katalog over forskellige konstruktive løsninger, for tagflader til ophold. Vi valgte at anvende stål trapez plader, med en blank krom overflade, som man kender det fra OMA’s IIT projekt. Beklædt med en gummiasfalt udvendigt.
Ved disponeringen af program funktionerne, blev de 11 kategorier fordelt i 4 hovedgrupper: Administration, medborgerhus, teater og musikcafé, og her mener jeg ikke at vi fik taget nok hensyn til, at huset primært handler om kulturproduktion. Jeg vedkender at kommunens rigide byggeprogram var en stor bremseklods for mange initiativer, men værksteds- og sceneproduktions faciliteterne skulle have haft en mere fremtrædende placering i centeret.

gave.