Efterår 2009 8. Semester
Institut for æstetik | Extreme Housing
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder:Carsten Primdal
Institut for æstetik | Extreme Housing
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder:Carsten Primdal
Projektet tager afsæt i den klassiske skovridderbolig. Stillingen som skovridder er unik i den forstand at din bolig også er din arbejdsplads, og man tager imod i sit hjem. Park Ranger tager imod på samme måde, i køkkenet, dagligstuen, pejsestuen, biblioteket og på terrassen. Herved oplever den besøgende i Hanstholm, at blive taget imod med åbne arme, at blive inviteret hjem til skovridderen.

Bebyggelsen er organiseret som en central hule omkredset af decentrale funktioner, der manifesterer sig på kalkhorsten. Som en flugt fra de store vidder i nationalparken, er hulen et sted hvor der reflekteres over den viden, og de erfaringer man har gjort sig på den åbne savanne. Som for urmennesket der fandt flugt og tryghed i hulen, da det første gang bevægede sig far skoven ud på savannen, og herved eksponerede sig selv for fare.

Hulen er et organisationsrum, der fordeler ud til de tre funktioner; praktik, teori og oplysning. Den strækker sig over syv etager, af forskudte planer der skubber sig ind i skrænten, og overrisles med lokale vilde brombær, som filtrerer solens stråler om sommeren, og lukker den lave sol ind om vinteren. Det er muligt at bevæge sig på skrænten, hen over- eller ind i hulen, og herved bevares den tætte kropslige relation til skræntens stejlhed og lyden af vinden i græsserne.