Apsis

PILEGRIMSSENTERET I RØLDAL
Apsis [fra græsk hapsis = “runding” eller “mange kantet” en artikulering eller tilføjelse]

HOVEDIDÉ OG INTENSION Pilegrimssenterets karakteristiske udtryk er inspireret af landets overvældende natur. Projektets arkitektoniske hovedidé tager udgangspunkt i en komposition af fire skarpt skårne volumener, som bryder op igennem den grønne dalbotnen. Med grønne tagflader giver bygningsudtrykket associationer til det omkringliggende landskab - et landskab som pilegrimmene passerer på vandringen til kyrkjen og krusifikset.

De fire volumener rummer programmets primære avdelinger :
Gravferdsdel, Administrasjon, Utstilling Og Kafé
Det har været en vigtig designparameter at bruge landskabet og fjeldet som en metafor i udformningen af  pilgrimssenteret. Ved at tænke Pilgrimssentreret som en del af landskabet respekterer vi kyrkjen som det primære bygværk i området og som det vigtigste mål for pilgrimmene. Den assymmetriske komposition af de fire volumener peger som en vifte ud i landskabet i forskellige retninger og giver bygningen sin særlige identitet. Dermed optager bygningen de forskellige retninger, der findes på tomten, samt tilfredsstiller de specifikke krav der stilles til bygningen i programmet. Hovedankomsten og administrationen af senteret orienterer sig mod ankomstpladsen og parkeringsområdet. Gravferdsdelen og prestekontoret orienterer sig mod kyrkjen, mens utstilling og kafé orienterer sig mod den sydvestvendte åbning i landskabsrummet. De fire avdelinger er samlet omkring et senterrom og danner overgang mellem de forskellige rumligheder i bygningen. Pilgrimssenteret er udformet med henblik på at skabe størst mulig synergi mellem kyrkje-, museums- og reiselivsaktiviteter. Vestibule, resepsjon, centerrum, utstilling, kafé, kjøkken, bibliotek er organiseret i en åben plan med gode visuelle relationer imellem. Administration til Pilgrimssenteret og i særlig grad Gravferdsdelen kan fungere som seperate enheder, men har direkte adgang til resten af senteret.

Klima - Passive prioriteringer
De passive prioriteringer har været prioriteret højt i udviklingen af projektet, da der ved en simpel undersøgelse af de klimatiske forhold i Røldal kan indbygges blivende bæredygtighedsprincipper. De nordvest- og nordøstvendte kontorer i administrationen, og Graverferdsdelen, er kun i lille udstrækning udsat for direkte sollys, og har derfor ikke så stort et behov for nedkøling. Samtidig kan vinduesarealerne forøges, og reducere behovet for kunstig belysning. Opholdsarealerne er placeret mod syd og vest, og de store glasarealer her vil derfor bidrage til en behagelig temperatur, uden et stort behov for opvarmning. På varme sommerdage kan de store skydedøre åbnes og skabe kontakt til uderummet. Rumvolumenerne er nøje tilpasset funktionerne, med højloftede rum i udstilling- og bårerum, og lavere mere intime rumligheder i pejsestue og café. Herved er bygningsvolumet, og den mængde luft der skal opvarmes, optimeret i forhold til drift.Snehåndtering
Hovedindgangen er placeret i en fri facade så snedriver minimeres, samtidig er det lettere at rydde hovedindgangen maskinelt. Snedepotet placeres i et hjørne af grunden hvor smeltevandet naturligt ledes væk fra bygningen og ned i elven.
Grønne tage
Ved at lægge grønne tage på bygningen, reduceres behovet for opvarmning om vinteren, og nedkøling om  sommeren. Samtidig optages en del af den store mængde nedbør der falder i Røldal. De grønne tage bidrager desuden til fugle og insektlivet, og den fjernede del af dalbunden, er derfor i princippet blevet genetableret på bygningens tag.

DIAGRAMMER
1. PROGRAM
Pilegrimssenterets program er baseret på at skabe en ny synergi mellem kyrkje, museum og reiseliv. Senteret skal således virke som et inspirende miljø for bygningens brugere og danne rammen om et stærkt socialt fællesskap med kirken i senter.


2. ORGANISERING
De 4 hovedafdelinger - gravferdsdel, administrasjonsenter, utstilling og kafé - organiseres på tomten, således der skabes en optimal relation til omgivelserne. Administrasjon for kyrkje og gravferdsdel placeres mod kyrkjen. Administrasjon for selve Pilegrimssenteret placeres mod nord for at skabe forbindelse med ankomst og parkering, mens publikumsdelen og udstillingsbygningen placeres med klare relationer til landskabet.


3. KOREOGRAFI
De 4 volumer koreograferes efter landskabet og orienteres herefter i hver deres retning for at skabe individuelle fokuspunkter, som fokuserer på det nære og det udstrakte landskabsrum. Det nære landskabsrum bygger på relationer mellem skoven, elven og kirken, mens det udstrakte landskabsrum fokuserer på relationerne til fjeldet som omslutter Røldal. På den måde skabes der en tæt dialog mellem kyrkjen, landskabet og pilgrimssentret.
Volumerne placeres i en vifteform som skaber en dynamisk facade med plads til læ- og solkroge til ophold langs bygningens facader.


4. TILPASSNING
Volumenerne “smeltes” sammen til en samlet form der er tilpasset tomten, bygningens program samt det særlige norske klima. Husets karakteristiske geometri bliver hermed et resultat af ønsket om ét samlet bygningsvolumen,
der skaber den rette dialog mellem kirken, landskabet og senteret. Således fremstår Pilegrimssenteret som et “underspillet hus” der er placeret nænsomt og “audmjukt” i forhold til kyrkjen.

Fragtmanden & Kulgården

Efterår 2010 10. Semester
Institut for æstetik | Afgang
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder: Andriette Ahrenkiel

 

Fragtmanden & Kulgården prøver at lytte til stedets fortælling, det er ikke altid nødvendigt at råbe højest. I et generisk system skabes transformationen fra det monotypologiske industrikvarter, til et varieret byområde.

Der ligger meget potentiale gemt i gamle strukturer som ikke umiddelbart tillægges nogen værdi, ved at superimposere virksomheder og boliger på Fragtmandens 7000 m2 store hal, opstår et offentligt rum til udfoldelsen af kreative opgaver.

Tendensen er at rutinearbejde bliver sendt udenlands, og de fleste virksomheder fremover, vil få et større behov for kreativitet og innovation.  Domicilbyggeri egner sig dårligt til dette, og den konceptuelle tidsalder forlanger nye mere sammenvævede strukturer.  En struktur der ligger op til dialog, og vidensdeling virksomhederne imellem. En struktur der på en gang kan rumme boliger og erhverv.

På grund af stedets funktionelle skifte, opstår et behov for at orientere sig mod den omkringliggende by, og metoden er at lade byen skylle ind over sitet. Tegl og Træ to helt primære byggematerialer, som i et nuanceret udtryk, mimer murermestervillaerne nord for sitet og kolonihavehusene mod syd. Næsten et non-design, der springer ud af en interferens med fragtmanden, med stedet og med funktionen.

Den ekstroverte træbolig, udfordrer den danske liguster boform, og lægger op til et mere sydlandsk naboskab og gadeliv i hallens voluminøse rum. Imens den Introverte teglunit taler om fordybelse og ro i basens stoflige dyb.

Den virtuelle hal, giver noget igen til konteksten, skaber et hængsel der binder Åbyhøj bedre sammen med åen, og åens landskabelige idrætsrambla bedre sammen med Åbyhøjs idrætsområder. Samtidig inviteres der indenfor. En rampe fra pladsen fører ind i hallens ’hovedgade’ og tre tværgående offentlige forbindelser her, leder videre ud i det nye bykvarters væv.  

Den grønne æstetik opstår ud af en fascination med den slidte men robuste fragtmand, og kontrasten til den vilde natur i Kulgården. Den forladte industri, hvor naturen trænger sig på i sprækker og revner. Men også den nye struktur byder velkommen, og inviterer til dialog med Kulgården og ådalens rekreative landskab. Materialet åbner sig op og bliver porøst, med spalter og sprækker for det uventede og overraskende.

Agro Food Park

Adresse: Udkærsvej, Skejby

Konkurrenceår: 2010 

Areal: 5.600 m2

Funktion: Erhverv/ Forskning

Budget: 62 mill.

Bygherre: Agro Food Park

Entrepriseform: Totalentreprise

Præsentationsmodel til en totalentreprise konkurrence om opførelsen af et nyt innovationscenter til 120 ansatte i forbindelse med den eksisterende Food Park. 

Projektet er første etape i en samlet plan på 30.000 m2 som forventes opført over de næste 10 år.

Jeg byggede en terrænmodel med terrænkoter i træpap og de eksisterende bygninger i asketræ. Den nye tilbygning blev CSC fræset eksternt og limet i modellen, desuden blev der sat lys i modellen.

Det var ved at være et par år siden jeg sidst havde været på tegnestuen, og denne gang var kontakten Per Damgaard, som jeg kendte fra 3XN. Jeg fik samtidig ansvaret for at få et modelværksted op at køre, med indkøb af forskellige maskiner mm. 

Empowering The Poor



Forår 2010 9. Semester
Institut for æstetik | Underground Movement
Vejleder: Anette Brunsvig

 

By + Highrise + Rekreativ flade
Saigon er en by i eksplosiv vækst, og centralt placeret jord er under et stort pres for byudvikling oftest i form af nye højhuse for de velhavende, på bekostning af de eksisterende beboere. Når de eksisterende beboere forsvinder fra kvarteret, forsvinder byens sammenbindingskraft, og gaderne bliver øde og kedelige.

“When a place gets boring even the rich people leave” - Jane Jacobs.

Hvis man i stedet kombinerer stedets behov for en forankring i bystrukturen, med muligheden for byudvikling - i form af boliger til de velhavende - vil man få en mere levende, pulserende by. 

Denne nye bystruktur skal bevare og forstærke muligheden for at forsørge sig selv. De fleste beboere i Saigon ville falde under kategorien arbejdsløs efter dansk målestok. Men det er de ikke, de driver små mikro virksomheder fra deres dørtrin. På det site vi registrerede var der f.eks. mange som pillede hvidløg og solgte videre på marked.

“Fattige mennesker er Bonsai-mennesker, der er ikke noget galt med deres frø, samfundet gav dem blot ikke et grundlag de kunne vokse ud fra”
- Muhammad Yunus, Nobelprisvinder.

 

Bystyret i Saigon besluttede tilbage i 2007 at der i byen som helhed skulle etableres 4 m2 park pr. indbygger. Det er så op til de lokale distriktsmyndigheder at implementere dette krav. I Distrikt 4 har man besluttet at rydde et stort område i den ene ende af distriktet, for at skabe en ny kæmpe park, efter Central Park forbillede.

Hvis man i stedet etablerede flere mindre parker, lokalt der hvor folk bor, så vil parkerne have en anden rekreativ værdi, og der vil være en større tilknytning til parken.

 

Det site vi var ude at registrere er ca. 10.000 m2 og der bor omkring 750 personer. Hvis det forudsættes at de i stort omfang skal blive boende, og der samtidig gives plads til ca. 500 nye købestærke indbyggere vil det kræve en park på 5.000 m2, hvis bystyrets krav skal indfries lokalt. 

 

PARK RANGER | besøgscenter til thy nationalpark

Efterår 2009 8. Semester
Institut for æstetik | Extreme Housing
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder:Carsten Primdal

Projektet tager afsæt i den klassiske skovridderbolig. Stillingen som skovridder er unik i den forstand at din bolig også er din arbejdsplads, og man tager imod i sit hjem. Park Ranger tager imod på samme måde, i køkkenet, dagligstuen, pejsestuen, biblioteket og på terrassen. Herved oplever den besøgende i Hanstholm, at blive taget imod med åbne arme, at blive inviteret hjem til skovridderen. 



















Bebyggelsen er organiseret som en central hule omkredset af decentrale funktioner, der manifesterer sig på kalkhorsten. Som en flugt fra de store vidder i nationalparken, er hulen et sted hvor der reflekteres over den viden, og de erfaringer man har gjort sig på den åbne savanne. Som for urmennesket der fandt flugt og tryghed i hulen, da det første gang bevægede sig far skoven ud på savannen, og herved eksponerede sig selv for fare. 



















Hulen er et organisationsrum, der fordeler ud til de tre funktioner; praktik, teori og oplysning. Den strækker sig over syv etager, af forskudte planer der skubber sig ind i skrænten, og overrisles med lokale vilde brombær, som filtrerer solens stråler om sommeren, og lukker den lave sol ind om vinteren. Det er muligt at bevæge sig på skrænten, hen over- eller ind i hulen, og herved bevares den tætte kropslige relation til skræntens stejlhed og lyden af vinden i græsserne.

Godsbanen

Totalentrepriseteam: Hans Ulrik Jensen A/S, 3XN, Exners Tegnestue, Nord Arkitekter, Søren Jensen Ingeniører 

Designteam: Tommy Bruun, Flemming Tanghus, Rune Bjerno Nielsen og Mads Thomsen

Som en grøn kile gennem byen trækkes Århus Ådal helt ind i det kommende kulturproduktionscenter på de gamle godsbanearealer. 3XNs forslag tilfører samtidig de historiske rammer en ny råhed, der spiller op til og udfordrer Godsbanens eksisterende bygninger.

Det blev hurtigt en ambition at få ført ådalens grønne kile helt ind i det nye kulturproduktionscenter, og derfor arbejdede vi meget med at få aktiveret tagfladerne på den centrale bebyggelse. Det var fascinerende at opleve det liv som allerede foregår i hallerne i dag, og det blev hurtigt en prioritet at respektere det liv ved at friholde næsten hele den ene hal som kunsthal. Men for at vi kunne få den ønskede lethed ind i den centrale bygning, var det nødvendigt at pakke den store af hallerne og administrationen hårdt. Dette var min primære opEn af de afgørende grunde til at vi vandt opgaven, var at vi pakkede de eksisterende bygninger så hårdt. Der var skrappe krav til istandsættelse af den eksisterende bygningsmasse, og det virker rationelt at udnytte de 
istandsatte bygninger mest muligt. Herved frigav vi 
penge til centerbygningen.Exner stod for vedligeholdelsesdelen, mens vi havde ansvaret for den overordnede disponering, og den nye centerbygning. Det ligger i en totalentreprisekonkurrences natur, at der er begrænsede rammer for udfoldelsen. Men jeg må sige at Totalentreprenøren Hans Ulrik Jensen skal have stor kredit for deres lyst til at spille med, og ikke imod vores idéer.

I sådanne konkurrencer er der behov for lidt utraditionelle skitseringsmetoder, fordi man hele tiden skal have en praktisk rationel løsning i baghovedet. Derfor var det igen den konstruktive tektonik, der var afsættet for formgivningen. Da tagfladen i vores koncept ville blive så dominerende, så lavede jeg et katalog over forskellige konstruktive løsninger, for tagflader til ophold. Vi valgte at anvende stål trapez plader, med en blank krom overflade, som man kender det fra OMA’s IIT projekt. Beklædt med en gummiasfalt udvendigt.
Ved disponeringen af program funktionerne, blev de 11 kategorier fordelt i 4 hovedgrupper: Administration, medborgerhus, teater og musikcafé, og her mener jeg ikke at vi fik taget nok hensyn til, at huset primært handler om kulturproduktion. Jeg vedkender at kommunens rigide byggeprogram var en stor bremseklods for mange initiativer, men værksteds- og sceneproduktions faciliteterne skulle have haft en mere fremtrædende placering i centeret.
gave.

Yangpu University Gateway Shanghai

Designteam: Tommy Bruun, Rasmus Kruse, Mads Thomsen
Bygherre: Shui On Land Development

Gateway-bygningerne til Yangpu Universitet skal markere overgangen mellem forskerboligerne og virksomhederne i forskerparken. Bygningerne indeholder kontorer, butikker, restauranter og underjordisk parkering. Nedgangen til en fremtidig underjordisk metrostation skal desuden indpasses på pladsen mellem de to bygninger.

Shanghai projektet blev vundet tilbage i 2005, med to krystallinske volumener der var bearbejdet over diagonalen; mod syd kragede bygningerne ud, mod nord terrasseredes de indefter. 

3XN er designansvarlige på projektet, mens projekteringen foretages lokalt i Shanghai af en Australsk tegnestue ved navn Hassel. Siden 2004 havde bygherren foretaget så mange ændringer af det oprindelige projekt, at han ønskede os involveret i at få udviklet et nyt design. 

De to volumener blev ændret fra at være krystaller til at være rispapirslamper. Dermed er bygningerne simple kuber hvor hver andet dæk forskydes 1 meter over diagonalen, og dette gør byggeprocessen rationel og holder byggeomkostningerne nede.

Inden jeg blev involveret i projektet, havde vi fremsendt et projekt med silketrykt glas, og et projekt med pixelerede facader. Begge projekter blev afvist med forskellige begrundelser, men det stod skrevet imellem linierne, at omkostningerne skulle reduceres.

Vi fik af Hassel den oplysning at der var besparelser at hente ved kun at udføre flush joints (fugede glassamlinger) på enten de vandrette eller lodrette poster, og benytte sig af synlige dækkapper i den anden retning. Dette blev derfor udgangspunktet for facadekonceptet.

Det var en lidt speciel design situation, fordi de var gået i jorden i Shanghai, så der skulle skitseres og detaljeres i en arbejdsgang. Da der var travlt på tegnestuen i den periode, blev arbejdet overladt meget til mig, så jeg fik lov til at leve min frygt for facadedesign fuldt ud.

Jeg startede ud med at lave en undersøgelse af alufacade produktionen, og hvad jeg havde af praktiske løsninger at arbejde med.
Det endte med en løsning hvor alupanelerne også fungerede som dækkappe. Dette gjorde at jeg kunne fokusere på at lave en struktur udenpå glas og alupaneler, der ville danne hud, et delikat væv der skaber identitet for bygningen. 

For at forstærke husets geometri blev dækkapperne udført i mørke og lyse eloxeringer, som blev adskilt diagonalt på facaden, dette gav en optisk illusion der fik geometrien til, på afstand, at virke meget mere kompleks.

Under designprocessen lavede jeg en Mock-Up i 1:1 for at undersøge hvad det havde af indvirkninger på kontorerne, at der ligger en dækkappe pr. 80 cm. Vi lavede desuden en arbejdsmodel i 1:10 og en præsentationsmodel i 1:20.