Middelfart Sparekasse Rumdeler

Udført i samarbejde med Tommy Bruun, Jens Martin Højrup, Rasmus Kruuse og Jørn Juul Sørensen.

I forbindelse med indretningen af kantineområdet i Middelfart Sparekasse var der et behov for en garderobe som kunne anvendes til seminarer, konferencer og stormøder, men som ikke vil være i brug i den daglige brug af huset. Samtidig var der et behov for at kunne afskærme kontorområdet overfor kantinen så der ikke er adgang til kontoret i forbindelse med offentlige arrangementer i kantinen. 

Løsningen blev en rumdeler indrettet som garderobe der sidder på et hængsel og kan rulles frem og tilbage i forbindelse med trappen til kantineområdet.

Garderoben taler samme formsprog som den øvrige geometri i huset som en hexagon nor den er foldet sammen og som to trapezer i udfoldet position.

Middelfart Sparekasse Toilet indretning

Udført i samarbejde med Tommy Bruun, Jens Martin Højrup, Rasmus Kruuse og Helge Skovsted.
Designteam: Tommy Bruun, Jens Martin Højrup, Rasmus Kruuse.

Det var målet at omfavne husets geometri, og igennem denne udvikle et unikt baderums koncept for Middelfart Sparekasse.

Materialet er egefinér og spejlglas som to retliniede bølger der følger triangule-ringen i huset. Spejlet rummer sæbe-dispencer, papirserviet holder og et skab. Egefiner bølgen rummer en hylde, håndvask, vandhane og papirkurv. Da indretnings-projektet blev initialiseret var råhuset under opførelse.

Øvelsen gik ud på først at klarlægge overfor bygherren, hvad der var indeholdt i udbuddet, og dernæst at komme med alternative indretningsforslag. Bygherren havde et ønske om at toiletterne skulle have et mere personligt præg.

Der blev arbejdet med flere alternativer både hvad angår økonomi og stemning i badeværelserne.

Cort Adelers gade

Udført i samarbejde med Kim Herforth Nielsen og Ruben Karstoft Have.

Designteam: Kim Herforth Nielsen, Ruben Karstoft Have og Ole Østergaard.

Bygherre: Steen Mengel

Projektets ydre geometri lå fast da jeg blev tilknyttet projektet, der havde været en lokalplan høring, hvor beboerne på Trøjborg udtrykte utilfredshed med bygningens form (stiften.dk).

Jeg lavede tre nye visualiseringer, en dags- og en nat-visualisering fra Cort Adelersgade, samt en fra gårdsiden. Den ene af dem blev trykt i flere lokale aviser.

Ud over visualiseringerne, blev jeg også bedt om at lave sollys analyser til en udvalgsindstilling i Århus Kommunes tekniske udvalg. Her var det målet at få kortlagt de skyggegener der var forbundet med 3XN´s forslag til en større bygning end den der allerede var foreslået i lokalplanen.

Jeg lavede sollys undersøgelserne for hhv. forårsjævndøgn, sommersolhverv og vintersolhverv. Illustrationerne viser kl. 9, 12, 15 og 18.

Lighthouse

Planløsning for potentiel hoteloperatør
Udført i samarbejde med Per Damgaard og Lone Bak.

Projektet skal ligge på havnen i Århus og vil bl.a. komme til at bestå af Danmarks højeste hus, almennyttig boligbebyggelse for Boligforeningen Ringgården, og Jyllands største hotelkompleks.

Opgaven bestod i, indenfor rammerne af konkurrenceforslaget, at komme med to forskellige forslag til hotelindretninger i den første af bygningerne. Hotellet skal indeholde bl.a.: Restaurant, køkken, banket sal, bar, foyer, konferencesale og personalekantine ud over hotelværelserne.
Et projekt som jeg holdt meget af at hjælpe med, jeg mener selv at det er et af mine kompetenceområder at få programkrav konkretiseret i planløsninger. Så det var rigtigt spændende at arbejde sammen med Lone og Per på den opgave, de to har stor rutine på dette område.

Lysgården i køkkenet har ikke en størrelse til at kunne bidrage med nok lys i køkkenet, og restauranten øverst på stueplanen bliver lidt fragmenteret, men ellers er planen velfungerende.

Kort tid efter vi havde udarbejdet planen, fik vi besked på at stoppe alt arbejde på Lighthouse, developeren var gået i betalingsstandsning.

Randers Kunstmuseum

Designteam: Michael Kruuse, Thomas Meldgaard Pedersen, Rune B. Nielsen og Mathias Bagger Poulsen.
3XNs vinderforslag i arkitektkonkurrencen om et nyt Randers Kunstmuseum består af en længe, der rejser sig i begge ender og krydses af en gennemgående, indskudt etage.

Jeg hjalp Rune med at lave konceptmodeller til brug i konkurrenceteamet. Jeg var ikke direkte involveret i konkurrenceteamet, men diskuterede koncepterne med både ham Thomas og Mathias. Da Rambøl kom med deres forslag til konstruktionerne, så endte vi noget under budgetrammen, så komplekse former behøver ikke at koste mere.

De rumlige oplevelser i de forskellige modeller virkede meget overbevisende, og der var blevet givet tid til at raffinere konceptet, hvilket gav et meget helstøbt projekt.

Mansell Street, London

Præsentationsmodel i akryl og depron

Projektet ligger i London bydelen Trinity, og er et udviklingsprojekt for development virksomheden Beetham. På sitet ligger i dag et center for immigranter og hjemløse,  projektet skal give et ’kvarterløft’ til hele området, og skabe bedre rammer for de nuværende brugere, dette program kombineres med en etablering af et butiks og serviceareal i stueplan, kontorlejemål og penthouse lejligheder med taghaver øverst.

Præsentationsmodellen er udviklet med henblik på  at søge tilladelse til projektet hos myndigheder og skabe interesse fra eksisterende lejere,
og beboere i området.

Barriereløs Elev

Forår 2008 6. Semester
Institut for By og Landskab | Bachelorprojekt
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder: Martin Odgaard

Den barriereløse by er et felt hvor de traditionelle barrierer nedbrydes, og hvor muligheden for at leve i kontakt med naboen, med byen og med landskabet, opstår. Aquadukterne symboliserer og understreger byens overvindelse af barrieren, med forbindelsen over motorvejen skabes der kontakt til alle de topologiske, rekreative og kulturhistoriske kendetræk i Egådalen. Adgangen til Egåen, Engsøen, Golfbanen og Megashopping, er det unikke ved livet i Egådalen, og menneskeskabte barrierer i landskabet må overvindes, så deres positive infrastrukturelle bidrag ikke overskygges af gener og ulemper.

Så byen ikke bliver Elev ved motorvejen men Elev ved Engsøen.

Motorvejens møde med byen
Målet er at udvikle arkitektonisk markante bebyggelser, der kan møde motorvejens skala og hastighed. Der arbejdes med tre områder på tværs af motorvejen, og anvendes tre modeller for bebyggelse, som på hver deres måde knytter landskab og motorvej sammen.

Projekt “Park and Ride” kobler letbanerne fra Risskov og Skejby sammen med Djurslandmotorvejen og etablerer en stationsby anno 2015. Målet er at facilitere en omstigning fra individuel til kollektiv trafik, på den sidste del af turen ind til Århus C.

Ved at placere funktioner som indkøb, daginstitutioner og værksteder i forbindelse med Park and Ride stationen skabes et naturligt stop, som dermed gør det logisk at fortsætte med letbanen. I parkeringshuset bliver bilen serviceret, indkøbende placeret i bagagerummet og tanken fyldt så du sparer værdifuld tid ved fyraften. En modernistisk filosofi der gør den kollektive trafik til en lettelse af hverdagen og ikke et ekstra stop.

Projektet vandt hædrende omtale i konkurrence med kandidat og afgangsprojekter på institut for By- og Landskab på Arkitektskolen Aarhus.

Hasselager udvidelse af villa

Byggeår: 2008
Entrepriseform: Hovedentreprise

Areal: 70 m2 ombygning 75 m2 nybygning
Funktion: Enfamiliebolig
Budget: 1,5 mill.

Da Pia og Kenneth, havde fået Kasper, stod det klart for dem at huset skulle udvides. Derfor bad de mig om at komme med et forslag, der kunne holdes indenfor deres økonomiske formåen.

Tilbygningen består af to kuber en liggende og en stående, som ligger sig op af det eksisterende hus, kuberne indeholder køkken, spise, bad, entré, multirum og en garage.

'Strandskabs maskine' Blokhus

Efterår 2007 5. Semester
Institut for Arkitektur og Æstetik
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder: Lena Kondrup

Projektet i Blokhus tog afsæt i en komparativ analyse af de tre store turist destinationer i Jammerbugten, Løkken, Lønstrup og Blokhus. Det er væsentligt at de tre steder ikke kannibaliserer på hinanden men finder ind til hver deres særkende. De tre destinationer møder bugten på hver deres måde, Løkken 'favner', Lønstrup 'angriber' og Blokhus 'sameksisterer'. Det særlige i Blokhus er det langstrakte, her bliver man meget lille og overvældes af havet, klitterne og ikke mindst vinden, som en lille prik på den enorme flade. Der er stor kontrast på livet bag klitterne, og den oplevelse man for foran den yderste klitrække. Det er denne kontrast som projektet opstår ud af, en accentuering af punktet hvor denne kontrast er størst, en præcisering af overgangen.
   

DuneLab
Min nysgerrighed blev vækket ved konstateringen af at klitterne i Blokhus tilsyneladende bevægede sig modsat den dominerende vindretning, derfor fandt jeg det nærliggende at foretage et nærmere studie af klitformationer og de forskellige typer der opstår indlands og kystnært. Transversive- , parabolske-, brachan og længdeklitter, fælles for dem er en reposeringsvinkel på mellem 30 og 34 grader. Det er samtidig kendetegnende for kystnære klitter at de formes af sandaflejringer forårsaget af havstrømninger snarere end af vindretningen. 

WindLab
Vinden er allestedsnærværende ved Vesterhavet, og selvom klitterne ikke er skabt af vinden, så er de i dialog med vinden hele tiden. De giver læ og skaber rum på den store flade. Et objekt på dette sted skal ligeledes være i dialog med vinden, skabe rum og give læ. En massiv væg vil paradoksalt nok ikke yde den optimale vindafskærmning, da der opstår hvirvler og turbulens på gagsiden af en massiv væg, derimod vil en perforering hvor kun  2/3-dele er massivt, give læ på et større areal.

 

















Windscherm Caland kanaal i Rotterdam Europort, opstod fordi indsejlingen til Rotterdam er smal, og landskabet er fladt, derfor var der flere kollisioner og blokeringer af indsejlingen i kraftig blæst. Løsningen blev store betonskaller placeret langs 2 km af kanalen. 

Et motiv som jeg så gentaget i Blokhus, et velkendt motiv som oprindeligt havde givet stedet sit navn. I en non design approach var den videre formgivning derfor at organisere blokhusene, så de kunne skabe læ for vinden og etablere rum til laguner og solbadning.

 

  

3 screens med hver deres funktion og hver deres kurvatur. Den S-formede formidler adgangen fra byen til stranden, her er boder og udlejning. Den U-formede markerer pynten, overgangen fra land til vand, her er spiseareal og sanseoplevelser. Den C-formede understreger strandens langstrakte forløb, formidler overgangen fra stranden til byen og rummer omklædning og toiletter.