Opera til Musikhuset Aarhus

Forår 2002 7. Semester

Bygningskonstruktør 

Vitus Bering CVU, Horsens
Vejleder:Jens Mosegaard

Afgangsprojekt på Bygningskonstruktør uddannelsen er et selvstændigt projekt, som udføres sideløbende med specialet. 

Operasalen skaber rammen om en intim operaoplevelse for imellem 600 og 750 publikummer. Desuden vil bygningen samle alle aktiviteter for Den Jyske Opera under et tag, og derved styrke organisationen. Operasalens foyer bliver orienteret imod Skovgaardsgade, som bliver den nye hovedadgangsvej til området med kunstmuseets hovedindgang. 
 

Kun forbundet med Musikhusets foyer via gangbro, adgangsveje under jorden og med  foyeren placeret på et lavere liggende terrænniveau end Musikhuset, vil operaen fremstå som en enkeltstående bygning, og derved følge områdets bebyggelsestradition der er præget af store enkeltstående bygninger placeret fritliggende i et stort grønt byrum, bl.a. Musikhuset, Scandinavian Congress Center, Ridehuset, Officersbygningen, Domhuset, Erhvervsarkivet og Kreditforeningen Danmarks bygning.

Derudover bliver der til Operasalen tilknyttet:

-      Smede-, tømrer- og lysværksteder; til fremstilling og reparationer af kulisser og lys. 

-      Skræddersal og malersal; til fremstilling af kostumer, rekvisitter, farvning af tekstiler og gulvlærreder mm.

-      Lager, magasin, arkiv; til opbevaring af rekvisitter, kostumer, noder, podier lys mm.

-      Kontor faciliteter for operaens personale, produktions- og teknisk personale.

-      Medarbejderfoyer og mødefaciliteter med overhead, fjernsyn og video.

-      Opsyngning/repetition til forberedelse og mindre arrangementsprøver

-      Adgang til Musikhusets kantine

Foyeren indbyder publikum til at kigge ind, også når der ikke er koncert, for at få en forfriskning i baren og se hvad der er på programmet. Huset er ”folkets operahus” og åbent for alle byens borgere, nøjagtigt som Musikhuset er det i dag.

Kontor og administration for personale vil afspejle åbenhed og modtagelighed. Ligeledes vil indretningen være sådan at man møder hinanden i forbindelse med fællesarealerne. Her er der naturlige stoppesteder, som giver lyst til at stoppe op og sludre med nogle af de øvrige kolleger i huset.

Faciliteterne kan rumme lokale såvel som internationale operaproduktioner i mellemstor målestok, og desuden skabe de tekniske og administrative rammer for store produktioner med henblik på forestillinger i Musikhusets store sal.
Musikhuset Aarhus stod færdigt i august 1982 og til i dag, har huset stået i spidsen for den kulturelle udvikling, der er sket i byen, og i dag er hver eneste tomme udnyttet.

Huset bliver benyttet til alt fra symfoniske koncerter, opera og teater til populærmusiske koncerter, musicals og komedie, og radio og tv har i en årrække benyttet sig af muligheden for at optage koncerter og lign. når turneerne nåede til Musikhuset Aarhus.

Den store succes og den stigende kulturelle interesse i byen har skabt et behov, som det nuværende hus ikke kan opfylde. Behovet for en sal som er halvt så stor som store sal og dobbelt så stor som lille sal. Dette behov kommer hovedsageligt til udtryk, når der opføres operaproduktioner i huset. Den lille sal vil være uanvendelig, da den ikke har en egentlig scene med snoreloft og sidescener, og store sal bliver ofte for voldsom og fjern. Da husets tekniske og administrative afdelinger samtidig er udnyttet til bristepunktet, så flere og flere af Musikhusets aktiviteter flyttes til adresser andre steder i byen, er det blevet vitalt for husets og områdets fremtidige udvikling at etablere en operasal.

Indretningen af en sådan sal og de tilhørende faciliteter skal være lyst, åbent og imødekommende. Bygningen skal kunne viderebringe den atmosfære, som man finder i Musikhuset. Rummelighed og højt til loftet med lyse overflader og beplantning, som leder tankerne hen mod varmere himmelstrøg, men med materialer, som har bund i solid dansk byggetradition og med respekt for områdets øvrige bebyggelse.

Speciale De funktionsbaserede brandkrav

Forår 2002 7. Semester
Bygningskonstruktør
Vitus Bering CVU, Horsens
Vejleder: Ove Bjerregaard Broch

Speciale

Brandteknisk Byggesagsbehandling for 

Idræts og kulturhuset Sløjfen i Hadsten

 

Indledning

Natten mellem den 29. og 30. oktober 1998 ko­stede en brand i Den Makedonske Forenings loka­ler i Göteborg 63 unge mennesker livet, mens yderligere 195 kom til skade.

Denne tragiske hændelse resulterede i en gen­nemgang af de regler, der på det tidspunkt var gældende i Danmark, indenfor brandsikkerhed i forsamlingslokaler og lignende.

Det udvalgsarbejde der, under Beredskabsstyrel­sens formandskab, blev udført, resulterede i følgende ændringer:

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 740 af 23. september 1999 om ændring af bekendtgørelse om brandværnsforanstalt­ninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, skoler, daginstitutioner og butikker.
   
2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 23. september 1999 om ændring af bekendtgørelse om brandsyn.
   
   
3. Beredskabsstyrelsens forskrift af 23. septem­ber 1999 om ændring af Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler.

Desuden udkom Tillæg 2 til Bygningsreglement 1995 med ikrafttrædelsesdato 1. februar 2001.

Spørgsmålet er nu, om de skærpede regler også har resulteret i større brandsik­kerhed i forsamlingslokaler som er opført efter reglerne trådte i kraft. Dette spørgsmål vil blive besvaret, i relation til det nyopførte Idræts- og kulturhus, Sløj­fen i Hadsten. Der vil blive udarbejdet en brandteknisk byggesagsbehandling af huset, som helhed, og en vurdering af om den faktiske byggesagsbehandling har været forsvarlig, og i tråd med de skærpede regler. 

Konklusion

Husets åbne plan sætter store krav til den brandtekniske byggesagsbehandling, hvilket de mere end 30 krav til ændringer også fortæller. Den oprindelige bygge­sagsbehandling har arbejdet med en samlet brandsektion for både forsamlingslo­kaleafsnittet, og biblioteksafsnittet. Dette mener jeg er forkert, fordi man kan risi­kere at multisalen anvendes til udstillinger eller lignende, der giver en forøget brandrisiko.

En brand, som den der natten mellem 13. og 14. april 2002 raserede Hinnerup Bib­liotek & Kulturhus, ville ødelægge langt større værdier i Sløjfen, fordi der ikke er effektiv sektionsafgrænsning imellem de forskellige afsnit.  

Byggesagsbehandlingen i nærværende speciale, er blevet udført strengt efter Byg­ningsreglement 95, men huset ville også allerede nu kunne behandles efter de kommende funktionsbaserede brandkrav. Dette har man i den oprindelige bygge­sagsbehandling anvendt sig af. Man har en stor brandsektion på i alt 1700 m2, det vil sige at der er blevet taget nogle passive brandbeskyttende foranstaltninger ud af huset, nemlig de sektionsadskillende vægge. Dette ville for så vidt også være i or­den, hvis de var blevet erstattet af nogle aktive anlæg, som f.eks. sprinkling eller røgventilation. De kunne også erstattes af nogle andre passive anlæg som f.eks. flere og bredere redningsåbninger eller røg afgrænsede sektioner i den øverste tredjedel af loftet. Dette er dog ikke sket.

Det man derimod har gjort er at stille krav om at installere et automatisk brand­varslingsanlæg, i bygningen. Dette krav styrkes, af at den lokale brandstation ligger under en kilometer væk fra huset, men må stadigvæk betragtes som et mere lem­peligt krav end sprinkling, hvilket jo ifølge BR 95 er et krav, i brandsektioner i mere end en etage, med et areal på over 1000 m2.  Dette betyder at man både har taget passive og aktive anlæg ud af bygningen, og dette var jo ikke ligefrem meningen med de funktionsbaserede brandkrav.

Et andet problem der skulle løses var flugtvejene fra de tre aktivitetsrum på 1. sal. De to af rummene havde kun en flugtvej og to redningsåbninger, og ville derfor ikke kunne bruges til mere end 20 personer. Det kan man ikke forvente overholdt i et helt nyt forsamlingshus, og det var derfor nødvendigt at lave en udvendig flugt­altan på den østlige facade. Dette ændrer hele husets udtryk, og ville sandsynligvis få arkitekterne til at skrige til himlen, men det understreger jo bare, at det er væ­sentligt at have brandkravene i baghovedet på et tidligt projektstadie.

Min fremgangsmåde ved byggesagsbehandlingen, har ikke helt fulgt rækkefølgen i de 12 punkter som er beskrevet under ’Specialets opbygning’ på side 8, der er også blevet byttet om på nogle af punkterne i forhold til Ole Harpøths anbefaling i ’Brandteknisk Byggesagsbehandling 1. del’. Men punkterne her været en god ”ret­tesnor”, som man kunne falde tilbage på, når det skulle kontrolleres om alt var med.

Tillæg 4 til BR 95, som trådte i kræft 1. marts 2002, var også lidt af en udfordring. Anvendelsen af det europæiske brandklassifikationssystem, hvor man skal til at skelne imellem bærende, ikke bærende, adskillende og ikke adskillende bygnings­dele, gør at overskueligheden forsvinder, og jeg kunne forestille mig at mange byg­gevare leverandører, har travlt i øjeblikket med at få godkendt deres byggevarer efter det europæiske klassifikationssystem.

Og selvom tillægget, ved første øjekast kun er administrativt, så kan der alligevel godt gemme sig nogle kommende skærpelser i det nye system. F.eks. kan en sek­tionsafgrænsende væg (BS 60), erstattes med REI 60 A2-s1,d0, og en celleafgræn­sende væg (BD 60) erstattes med REI 60 hvilket vil sige bærende Bygningsdel 60. Men ikke EI 60 A2-s1,d0 eller EI 60 som er betegnelsen for ikke bærende Byg­ningsdel 60.

Tidligere har vi kunnet udføre sektionsafgrænsende vægge til eksempelvis en in­stallationsskakt, og til celleafgrænsende vægge i f.eks. kontorer, af et gipspladebe­klædt stålskinnesystem, altså som ikke bærende. Jeg tvivler på at denne konstruk­tion vil kunne opnå godkendelse som bærende Bygningsdel 60 (eller REI 60/REI 60 A2-s1,d0), Gyproc har eksempelvis kun en MK-godkendelse som ikke bærende Bygningsdel 60 i deres stålskinne program.
 

Hvis ikke jeg havde byggesagsbehandlet Sløjfen i en overgangsperiode, hvor begge brandklassifikations systemer var gældende, så kunne jeg være nød til at kræve gipspladevæggene i de to installationsskakte samt i kontorerne i biblioteket, ud­skiftet med bygningsdele som er godkendt som bærende bygningsdele, hvis ikke der udkommer et tillæg 5, der lemper på kravet, inden det gamle brandklassifikati­onssystem udgår.