Efterår 2010 10. Semester
Institut for æstetik | Afgang
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder: Andriette Ahrenkiel
Fragtmanden & Kulgården prøver at lytte til stedets fortælling, det er ikke altid nødvendigt at råbe højest. I et generisk system skabes transformationen fra det monotypologiske industrikvarter, til et varieret byområde.
Der ligger meget potentiale gemt i gamle strukturer som ikke umiddelbart tillægges nogen værdi, ved at superimposere virksomheder og boliger på Fragtmandens 7000 m2 store hal, opstår et offentligt rum til udfoldelsen af kreative opgaver.
Tendensen er at rutinearbejde bliver sendt udenlands, og de fleste virksomheder fremover, vil få et større behov for kreativitet og innovation. Domicilbyggeri egner sig dårligt til dette, og den konceptuelle tidsalder forlanger nye mere sammenvævede strukturer. En struktur der ligger op til dialog, og vidensdeling virksomhederne imellem. En struktur der på en gang kan rumme boliger og erhverv.
På grund af stedets funktionelle skifte, opstår et behov for at orientere sig mod den omkringliggende by, og metoden er at lade byen skylle ind over sitet. Tegl og Træ to helt primære byggematerialer, som i et nuanceret udtryk, mimer murermestervillaerne nord for sitet og kolonihavehusene mod syd. Næsten et non-design, der springer ud af en interferens med fragtmanden, med stedet og med funktionen.
Den ekstroverte træbolig, udfordrer den danske liguster boform, og lægger op til et mere sydlandsk naboskab og gadeliv i hallens voluminøse rum. Imens den Introverte teglunit taler om fordybelse og ro i basens stoflige dyb.
Den virtuelle hal, giver noget igen til konteksten, skaber et hængsel der binder Åbyhøj bedre sammen med åen, og åens landskabelige idrætsrambla bedre sammen med Åbyhøjs idrætsområder. Samtidig inviteres der indenfor. En rampe fra pladsen fører ind i hallens ’hovedgade’ og tre tværgående offentlige forbindelser her, leder videre ud i det nye bykvarters væv.
Den grønne æstetik opstår ud af en fascination med den slidte men robuste fragtmand, og kontrasten til den vilde natur i Kulgården. Den forladte industri, hvor naturen trænger sig på i sprækker og revner. Men også den nye struktur byder velkommen, og inviterer til dialog med Kulgården og ådalens rekreative landskab. Materialet åbner sig op og bliver porøst, med spalter og sprækker for det uventede og overraskende.
