Apsis

PILEGRIMSSENTERET I RØLDAL
Apsis [fra græsk hapsis = “runding” eller “mange kantet” en artikulering eller tilføjelse]

HOVEDIDÉ OG INTENSION Pilegrimssenterets karakteristiske udtryk er inspireret af landets overvældende natur. Projektets arkitektoniske hovedidé tager udgangspunkt i en komposition af fire skarpt skårne volumener, som bryder op igennem den grønne dalbotnen. Med grønne tagflader giver bygningsudtrykket associationer til det omkringliggende landskab - et landskab som pilegrimmene passerer på vandringen til kyrkjen og krusifikset.

De fire volumener rummer programmets primære avdelinger :
Gravferdsdel, Administrasjon, Utstilling Og Kafé
Det har været en vigtig designparameter at bruge landskabet og fjeldet som en metafor i udformningen af  pilgrimssenteret. Ved at tænke Pilgrimssentreret som en del af landskabet respekterer vi kyrkjen som det primære bygværk i området og som det vigtigste mål for pilgrimmene. Den assymmetriske komposition af de fire volumener peger som en vifte ud i landskabet i forskellige retninger og giver bygningen sin særlige identitet. Dermed optager bygningen de forskellige retninger, der findes på tomten, samt tilfredsstiller de specifikke krav der stilles til bygningen i programmet. Hovedankomsten og administrationen af senteret orienterer sig mod ankomstpladsen og parkeringsområdet. Gravferdsdelen og prestekontoret orienterer sig mod kyrkjen, mens utstilling og kafé orienterer sig mod den sydvestvendte åbning i landskabsrummet. De fire avdelinger er samlet omkring et senterrom og danner overgang mellem de forskellige rumligheder i bygningen. Pilgrimssenteret er udformet med henblik på at skabe størst mulig synergi mellem kyrkje-, museums- og reiselivsaktiviteter. Vestibule, resepsjon, centerrum, utstilling, kafé, kjøkken, bibliotek er organiseret i en åben plan med gode visuelle relationer imellem. Administration til Pilgrimssenteret og i særlig grad Gravferdsdelen kan fungere som seperate enheder, men har direkte adgang til resten af senteret.

Klima - Passive prioriteringer
De passive prioriteringer har været prioriteret højt i udviklingen af projektet, da der ved en simpel undersøgelse af de klimatiske forhold i Røldal kan indbygges blivende bæredygtighedsprincipper. De nordvest- og nordøstvendte kontorer i administrationen, og Graverferdsdelen, er kun i lille udstrækning udsat for direkte sollys, og har derfor ikke så stort et behov for nedkøling. Samtidig kan vinduesarealerne forøges, og reducere behovet for kunstig belysning. Opholdsarealerne er placeret mod syd og vest, og de store glasarealer her vil derfor bidrage til en behagelig temperatur, uden et stort behov for opvarmning. På varme sommerdage kan de store skydedøre åbnes og skabe kontakt til uderummet. Rumvolumenerne er nøje tilpasset funktionerne, med højloftede rum i udstilling- og bårerum, og lavere mere intime rumligheder i pejsestue og café. Herved er bygningsvolumet, og den mængde luft der skal opvarmes, optimeret i forhold til drift.Snehåndtering
Hovedindgangen er placeret i en fri facade så snedriver minimeres, samtidig er det lettere at rydde hovedindgangen maskinelt. Snedepotet placeres i et hjørne af grunden hvor smeltevandet naturligt ledes væk fra bygningen og ned i elven.
Grønne tage
Ved at lægge grønne tage på bygningen, reduceres behovet for opvarmning om vinteren, og nedkøling om  sommeren. Samtidig optages en del af den store mængde nedbør der falder i Røldal. De grønne tage bidrager desuden til fugle og insektlivet, og den fjernede del af dalbunden, er derfor i princippet blevet genetableret på bygningens tag.

DIAGRAMMER
1. PROGRAM
Pilegrimssenterets program er baseret på at skabe en ny synergi mellem kyrkje, museum og reiseliv. Senteret skal således virke som et inspirende miljø for bygningens brugere og danne rammen om et stærkt socialt fællesskap med kirken i senter.


2. ORGANISERING
De 4 hovedafdelinger - gravferdsdel, administrasjonsenter, utstilling og kafé - organiseres på tomten, således der skabes en optimal relation til omgivelserne. Administrasjon for kyrkje og gravferdsdel placeres mod kyrkjen. Administrasjon for selve Pilegrimssenteret placeres mod nord for at skabe forbindelse med ankomst og parkering, mens publikumsdelen og udstillingsbygningen placeres med klare relationer til landskabet.


3. KOREOGRAFI
De 4 volumer koreograferes efter landskabet og orienteres herefter i hver deres retning for at skabe individuelle fokuspunkter, som fokuserer på det nære og det udstrakte landskabsrum. Det nære landskabsrum bygger på relationer mellem skoven, elven og kirken, mens det udstrakte landskabsrum fokuserer på relationerne til fjeldet som omslutter Røldal. På den måde skabes der en tæt dialog mellem kyrkjen, landskabet og pilgrimssentret.
Volumerne placeres i en vifteform som skaber en dynamisk facade med plads til læ- og solkroge til ophold langs bygningens facader.


4. TILPASSNING
Volumenerne “smeltes” sammen til en samlet form der er tilpasset tomten, bygningens program samt det særlige norske klima. Husets karakteristiske geometri bliver hermed et resultat af ønsket om ét samlet bygningsvolumen,
der skaber den rette dialog mellem kirken, landskabet og senteret. Således fremstår Pilegrimssenteret som et “underspillet hus” der er placeret nænsomt og “audmjukt” i forhold til kyrkjen.

Fragtmanden & Kulgården

Efterår 2010 10. Semester
Institut for æstetik | Afgang
Arkitektskolen Aarhus
Vejleder: Andriette Ahrenkiel

 

Fragtmanden & Kulgården prøver at lytte til stedets fortælling, det er ikke altid nødvendigt at råbe højest. I et generisk system skabes transformationen fra det monotypologiske industrikvarter, til et varieret byområde.

Der ligger meget potentiale gemt i gamle strukturer som ikke umiddelbart tillægges nogen værdi, ved at superimposere virksomheder og boliger på Fragtmandens 7000 m2 store hal, opstår et offentligt rum til udfoldelsen af kreative opgaver.

Tendensen er at rutinearbejde bliver sendt udenlands, og de fleste virksomheder fremover, vil få et større behov for kreativitet og innovation.  Domicilbyggeri egner sig dårligt til dette, og den konceptuelle tidsalder forlanger nye mere sammenvævede strukturer.  En struktur der ligger op til dialog, og vidensdeling virksomhederne imellem. En struktur der på en gang kan rumme boliger og erhverv.

På grund af stedets funktionelle skifte, opstår et behov for at orientere sig mod den omkringliggende by, og metoden er at lade byen skylle ind over sitet. Tegl og Træ to helt primære byggematerialer, som i et nuanceret udtryk, mimer murermestervillaerne nord for sitet og kolonihavehusene mod syd. Næsten et non-design, der springer ud af en interferens med fragtmanden, med stedet og med funktionen.

Den ekstroverte træbolig, udfordrer den danske liguster boform, og lægger op til et mere sydlandsk naboskab og gadeliv i hallens voluminøse rum. Imens den Introverte teglunit taler om fordybelse og ro i basens stoflige dyb.

Den virtuelle hal, giver noget igen til konteksten, skaber et hængsel der binder Åbyhøj bedre sammen med åen, og åens landskabelige idrætsrambla bedre sammen med Åbyhøjs idrætsområder. Samtidig inviteres der indenfor. En rampe fra pladsen fører ind i hallens ’hovedgade’ og tre tværgående offentlige forbindelser her, leder videre ud i det nye bykvarters væv.  

Den grønne æstetik opstår ud af en fascination med den slidte men robuste fragtmand, og kontrasten til den vilde natur i Kulgården. Den forladte industri, hvor naturen trænger sig på i sprækker og revner. Men også den nye struktur byder velkommen, og inviterer til dialog med Kulgården og ådalens rekreative landskab. Materialet åbner sig op og bliver porøst, med spalter og sprækker for det uventede og overraskende.