søndag den 20. juni 2010

Empowering The Poor


Forår 2010 9. Semester
Institut for æstetik | Underground Movement
Vejleder: Anette Brunsvig

 

By + Highrise + Rekreativ flade
Saigon er en by i eksplosiv vækst, og centralt placeret jord er under et stort pres for byudvikling oftest i form af nye højhuse for de velhavende, på bekostning af de eksisterende beboere. Når de eksisterende beboere forsvinder fra kvarteret, forsvinder byens sammenbindingskraft, og gaderne bliver øde og kedelige.

“When a place gets boring even the rich people leave” - Jane Jacobs.



Hvis man i stedet kombinerer stedets behov for en forankring i bystrukturen, med muligheden for byudvikling - i form af boliger til de velhavende - vil man få en mere levende, pulserende by. 


Denne nye bystruktur skal bevare og forstærke muligheden for at forsørge sig selv. De fleste beboere i Saigon ville falde under kategorien arbejdsløs efter dansk målestok. Men det er de ikke, de driver små mikro virksomheder fra deres dørtrin. På det site vi registrerede var der f.eks. mange som pillede hvidløg og solgte videre på marked.


“Fattige mennesker er Bonsai-mennesker, der er ikke noget galt med deres frø, samfundet gav dem blot ikke et grundlag de kunne vokse ud fra”
- Muhammad Yunus, Nobelprisvinder.
 

Bystyret i Saigon besluttede tilbage i 2007 at der i byen som helhed skulle etableres 4 m2 park pr. indbygger. Det er så op til de lokale distriktsmyndigheder at implementere dette krav. I Distrikt 4 har man besluttet at rydde et stort område i den ene ende af distriktet, for at skabe en ny kæmpe park, efter Central Park forbillede.


Hvis man i stedet etablerede flere mindre parker, lokalt der hvor folk bor, så vil parkerne have en anden rekreativ værdi, og der vil være en større tilknytning til parken.

 

Det site vi var ude at registrere er ca. 10.000 m2 og der bor omkring 750 personer. Hvis det forudsættes at de i stort omfang skal blive boende, og der samtidig gives plads til ca. 500 nye købestærke indbyggere vil det kræve en park på 5.000 m2, hvis bystyrets krav skal indfries lokalt.