Planløsning for potentiel hoteloperatør
Udført i samarbejde med Per Damgaard og Lone Bak.
Udført i samarbejde med Per Damgaard og Lone Bak.
Projektet skal ligge på havnen i Århus og vil bl.a. komme til at bestå af Danmarks højeste hus, almennyttig boligbebyggelse for Boligforeningen Ringgården, og Jyllands største hotelkompleks.
Opgaven bestod i, indenfor rammerne af konkurrenceforslaget, at komme med to forskellige forslag til hotelindretninger i den første af bygningerne. Hotellet skal indeholde bl.a.: Restaurant, køkken, banket sal, bar, foyer, konferencesale og personalekantine ud over hotelværelserne.
Et projekt som jeg holdt meget af at hjælpe med, jeg mener selv at det er et af mine kompetenceområder at få programkrav konkretiseret i planløsninger. Så det var rigtigt spændende at arbejde sammen med Lone og Per på den opgave, de to har stor rutine på dette område.
Lysgården i køkkenet har ikke en størrelse til at kunne bidrage med nok lys i køkkenet, og restauranten øverst på stueplanen bliver lidt fragmenteret, men ellers er planen velfungerende.
Kort tid efter vi havde udarbejdet planen, fik vi besked på at stoppe alt arbejde på Lighthouse, developeren var gået i betalingsstandsning.